Om kirken

Gimsing Kirke er en kullet middelalderkirke opført af granitkvadersten og forsynet med blytag.

Gimsing Kirke, der er fra 1100-tallet, er en atypisk jysk landsbykitke, kullet (uden tårn) og uden indsnævring til kor, men stilren med stilarterne det romanske og renæssancen. Det romanske peger hen mod dåb og nadver, og renæssancen peger mod evangeliets forkyndelse.

Kirken var oprindelig med mandsdør mod syd og kvindedør mod nord. Mandsdøren er blevet muret ril, hvilket er synligt udvendig på sydmuren. På sydmuren findes en tidlig middelalderlig gravsten med et kors i reliegf. Ved en ommuring af sydmuren er den blevet anvendt som fundamentsten. Den er næsten lige så gammel som kirken.

Kirken blev forlænget utraditionelt mod øst i 1400-tallet, hvorved alteret, der ellers blev betragtet som urørligt, blev brudt ned og flyttet. Samtidig blev Våbenhuset tilføjet i kvindesiden mod nord

Kirkens inventar bærer præg af, at den har været ejet af skiftende herremænd på Quistrup, indtil den fik selveje den 31.juli 1914. Navnlig Ludvig Munk og hans hustru Anne Hansdatter Lykke skænkede meget til kirken omkring år 1600.

Kirkeklokken,  der er fra 1200-tallet, blev placeret i kirkeskibets vestgavl for at nå flest mulige, da kun et fåtal ejendomme lå øst for kirken. Den dateres til at være Danmarks nuværende ældste klokke som der ugenligt ringes med.

Triumfbuen  (mur mellem kirkeskib og kor), der blev etableret i 1905, blev nedtaget igen ved en stor restaurering gennemført i 1970-71.

https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/5068/dobefont.jpg

Døbefonten,  der adskiller sig meget fra andre vestjyske døbefonte i form og materiale, er kirkens ældste inventar. Den er udført i Norsk klæbesten og formet som et firkløverblad (firpas-font). Dåbsfadet er fra ca. 1600, da man gik fra neddypning til overøsning ved dåben. Dåbskanden er fra 1863. Den syvarmede lysestage (ved væggen ud for døbefonten)  stod oprindeligt på alteret og er fra 1940, skænket af Ingeborg Hvidberg fra "Hunsballe".

 

 

 

 

Altertavlen,  der med stor sandsynlighed er et arbejde af Michel van Groeningen, er i typisk renæssancestil fra 1590,mens det malede Kristusbillede i midten er kommet til i første halvdel af 1600-tallet flankeret af Fadervor og Nadverindstiftelsesordene, som igen er yngre (ordlyden i oversættelsen er yngre end fra 1600-tallet).

Øverst ses et maleri for

altertavlen.jpg

estillende Kristi indtog i Jerusalem Palmesøndag malet af en lokal maler, Niels Larsen på papir omkring 1909. Yderst til venstre og højre er der to udskårne adelsdamer fra Frederiks II's tid og de fire adelige våbenskjolde henføres til Quistrups ejere og slægter. De to støbte malmlysestager på alterbordet er skænket af Ludvig Munk og Anne Hansdatter Lykke fra Quistrup i 1584.

 

Alterkalk  med påloddet krucifix og indskrift samt disk  (til brød) er fra 1631 skænket af Ingeborg Parsberg (enke efter Iver Juul, herremand på Quistrup). Sølvkande og sølvoblatæske er skænket i 1964 af "Idagaardfonden" i taknemmelig erindring om Jens og Ingeborg Hvidbergs virke i sogn og menighed,

 

 

 

Prædikestolen , der er fra omkring 1600-tallet, er ligesom altertavlen i renæssancestil. De oprindelige billeder i felterne var blevet så afskallede, så de ikke kunne reddes. Men i 1988 blev felterne på ny malet af grafiker Helle Thorborg, København. 1. billede (opgangen til prædikestolen): Guds hånd med skabelsen.Her begynder Regnbuen. 2. billede: Bebudelsen med Elisabeth og Maria. 3. billede: Korsfæstelsen og opstandelsen. 4. billede: Det oprindeligt bedst bevarede motiv: Pinseunderet af Niels Larsen (se denne under "Altertavlen"), hvorfra Helle Thorborg har taget udgangspunkt og farvesammensætning til billederne i de andre felter. 5. billede: Evigt liv, Regnbuen ender.

De 2 forreste stolerækker  i venstre side (kvindesiden) er fra 1863. Resten er fra 1914. I 1958 kom der hynder på bænkene, de nuværende hynder er fra 2005.

Pulpituret  er også fra 1600-tallet. Felterne i pulpituret blev ligeledes udsmykket af Helle Thorborg i 1995 over salmen: "Op al den ting som Gud har gjort", begyndende med første vers fra vinduet mod syd. I 1925 fik kirken sit første orgel.  Dert nuværende orgel er fra 1968.

Kirkens nummertavler  er fra 1890. Lampetterne  er fra 1971. De to lampetter i koret og loftslyset over alteret er fra 2005, hvor også det nuværende varmesystem blev installeret.